Hvor ofte skal en hjertestarter efterses?

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvor ofte skal en hjertestarter tjekkes? Kig på hjertestarterens statusindikator jævnligt, for eksempel en gang om måneden. Få et grundigt eftersyn mindst én gang om året, og skift elektroder og batteri senest på den udløbsdato, der står på delene. Det er et spørgsmål om tre niveauer: et hurtigt blik i hverdagen, et årligt eftersyn og udskiftning af forbrugsdele til tiden. Præcise intervaller afhænger af mærke og model, så producentens vejledning gælder altid først.

Hvor ofte skal hjertestarter tjekkes i hverdagen og over året?

De fleste moderne hjertestartere kører selvtests i baggrunden og viser deres tilstand med et lys, et symbol eller en lille skærm. Et grønt signal betyder typisk, at apparatet vurderer sig selv klar. Rød lampe, blinkende symbol eller en bip-lyd betyder, at noget skal undersøges med det samme.

Praktisk kan du dele opgaven op sådan:

• Hurtigt hverdagstjek: Se på indikatoren, når du alligevel går forbi. Er skabet intakt, hænger hjertestarteren på sin plads, og er der ingen fejlsignal?
• Eftersyn én gang om året: Kontrollér udløbsdatoer, emballagens stand, tilbehør og apparatets udvendige tilstand. Tjek også, om producenten har udsendt opdateringer til din model.
• Udskiftning efter dato: Elektroder og batteri har hver deres holdbarhed, som du finder på delene eller i manualen.

Mange vælger et årligt eftersyn af hjertestarter, fordi de så ikke selv skal huske datoer og bestille dele. En hjertestarter hænger ofte i et skab i årevis, og det er netop dér, den bliver glemt.

Hvorfor har batteri og elektroder en udløbsdato?

En hjertestarter bruges sjældent, men den skal virke øjeblikkeligt, når den bruges. Det stiller krav til de to dele, der slides uden at være i brug.

Elektroderne

Elektroderne er de klæbende plader, der sættes på brystkassen. De er belagt med en gel, der skal lede strøm og sidde fast på huden. Gelen tørrer gradvist ud, også i lukket emballage. Derfor er der en udløbsdato, og derfor må pakken ikke åbnes for at “se efter”. Er den brudt, mister elektroderne deres værdi.

Batteriet

Batteriet leverer energien til stødet og driver selvtestene. Selv uden brug aftager kapaciteten med tiden, og temperaturen spiller ind. Hvis hjertestarteren hænger i en uopvarmet carport, et udendørs skab eller en kold trappeopgang, bør du tjekke producentens angivelser for opbevaringstemperatur. Nogle skabe er isolerede eller opvarmede, netop for at beskytte udstyret.

Holdbarheden varierer mellem mærker og modeller, og elektroder og batteri udløber sjældent samme dag. Brug derfor datoerne på din egen model, ikke et gennemsnit.

Hvad indebærer et eftersyn af en hjertestarter?

Et ordentligt eftersyn er mere end et blik på det grønne lys. Det omfatter typisk:

1. Funktionskontrol: Er apparatet tændt, og viser det, at selvtesten er bestået?
2. Indvendig og udvendig inspektion: Er huset ubeskadiget, er der fugt, revner eller snavs, og sidder elektrodernes stik, som de skal?
3. Datokontrol: Er elektroder og batteri inden for holdbarheden, og hvornår skal de næste gang skiftes?
4. Tilbehør: Nødvendigt redningsudstyr som saks, engangsbarberskraber og eventuelt en lille håndklæde- eller maskeløsning findes ofte i tasken. Det skal være der og ikke være brugt til andet.
5. Placering og skiltning: Hænger hjertestarteren stadig, hvor folk forventer den, og er den let at finde og nå?
6. Registrering: Er hjertestarteren registreret i hjertestarternetværket, så alarmcentralen kan henvise til den ved et hjertestop? Ændrer den placering, skal registreringen opdateres.

Mange glemmer det sidste punkt. En hjertestarter, som ingen ved findes, redder færre liv end en, som 112-operatøren kan guide folk hen til.

Hvad sker der, hvis hjertestarteren ikke bliver tjekket?

I værste fald svigter den, når det gælder. Ved hjertestop tæller minutterne, og en hjertestarter, der ikke leverer et stød, fordi batteriet er afladet eller elektroderne er tørret ud, giver falsk tryghed. Det er den største risiko ved ikke at tjekke.

Der er også mere hverdagsagtige konsekvenser:

• En fejlmelding kan stå i lang tid, uden at nogen opdager den, fordi ingen kigger på apparatet.
• Elektroder, der er brugt eller udløbet, bliver ikke udskiftet efter et uheld eller en øvelse.
• Skabet kan være beskadiget, af kulde, fugt eller hærværk, uden at det opdages.
• Forsikrings- og ansvarsspørgsmål bliver sværere at besvare, hvis der ikke findes dokumentation for vedligeholdet. Spørg dit forsikringsselskab, hvad de forventer.

Sundhedsmyndighederne og organisationer som Hjerteforeningen og Dansk Råd for Genoplivning arbejder for, at flere hjertestartere er tilgængelige. Men det giver kun mening, hvis de er driftsklare. Er du i tvivl om kravene til din konkrete model, så kontakt leverandøren eller se producentens anvisninger.

Sådan får du ro i maskinen: selv eller med serviceaftale

Der er grundlæggende to veje. Den første er at gøre det selv: sæt faste datoer i kalenderen, notér udløbsdatoer, bestil dele i god tid og tjek skabet. Det kan fungere fint i en lille husstand eller en ejerforening med en engageret person.

Den anden er en serviceaftale, hvor en specialist holder øje med datoerne. Hos Cardiocare findes der tre niveauer, som dækker forskellige behov:

• Basis (fra 996 kr. om året ekskl. moms): Du får overvågning af levetiden på elektroder og batteri, og delene sendes til dig, så du selv kan udskifte dem.
• On-Site (fra 2.296 kr. om året ekskl. moms): En tekniker kommer ud og udfører eftersyn og vedligehold på stedet.
• Komplet (fra 2.996 kr. om året ekskl. moms): En fuld pakke med løbende support.

Spørg i den forbindelse om, hvilke mærker aftalen dækker, hvad der sker efter et brug, om der stilles en lånehjertestarter til rådighed under reparation, og om du kan ringe til en servicetelefon. Cardiocare angiver, at de kan servicere langt de fleste modeller på det danske marked, blandt andre CU Medical, Mindray, Philips HeartStart, Zoll AED Plus, Cardiac Science og Defibtech.

Hvem har ansvaret i husstanden og boligforeningen?

I en privat husstand er svaret enkelt: ejeren af hjertestarteren er ansvarlig. Det er klogt at fordele opgaven, så ét navn står på kalenderopgaven, og en anden kender koden til skabet.

I en boligforening, ejerforening eller andelsforening er det sværere. Hjertestarteren tilhører normalt foreningen, og ansvaret ligger hos bestyrelsen, som kan uddelegere det til en driftsansvarlig, en viceværtsordning eller en administrator. Tre ting bør afklares:

1. Hvem er den navngivne kontaktperson, og står vedkommende i registreringen?
2. Hvem betaler for udskiftning af elektroder og batteri, og er det afsat i budgettet?
3. Hvordan overdrages opgaven, når bestyrelsen eller viceværten skifter?

Skriv det ned i foreningens vedligeholdelsesplan, lige ved siden af brandslukkere og røgalarmer. Det er en del af den samme tankegang: sikkerhedsudstyr hjælper kun, når nogen har holdt det ved lige.

Som tommelfingerregel gælder altså: kig ofte, få det grundigt eftersét mindst én gang om året, og skift delene til tiden.